Retro – fortiden vender tilbage

Retro er et relativt nyt begreb, som så dagens lys i slutningen af det 20. århundrede. Retro går ud på at finde tilbage til stilarter i den nære fortid – det kan for eksempel være 1950´erne eller 1980´erne – og lave produkter, som baserer sig på datidens mode, men med et nyt og moderne snit.RetroRetro-begrebet spænder vidt, og der kan både være tale om beklædning, møbler, biler, indretning og meget mere. Et godt eksempel på retro, er The Beetle fra Volkswagen som er en retroudgave af VW´s klassiske ”Beetle”, der første gang blev sat i produktion i Tyskland i 1938.Et andet retro produkt er gamle ølkasser som specielt unge mennesker betaler i dyre domme for at få hjem i deres lejligheder, så de kan lave f.eks. bogreoler af dem. Ølkasserne afskiller sig dog fra den klassiske tyske bil på den måde, at de er ”den ægte vare”, hvor den gamle model af bilerne er nydesignet.Endelig kan beklædning også være retro. Et klassisk eksempel er seler, som efter næsten at være røget i glemmebogen, nu igen er højeste mode. De klassiske seler som vore bedste- og oldefædre bar dem, har nu fået et nyt og moderne snit. De findes i alverdens forskellige farver og designs, og er hotteste mode.Men retro er ikke kun fysiske produkter. Det kan også være arrangementer. Ofte holder eksempelvis sportsklubber eller uddannelsesinstitutioner tema-fester, hvor temaet for eksempel kan være 1980´erne. Her dukker gæsterne op i tøj fra den tid med håret sat, som man gjorde dengang, og fester til den lyse morgen akkompagneret af datidens musikhits.Mange barer og caféer kører også efter et retro-koncept, hvor interiøret er klassisk for en bestemt tidsperiode, og hvor man eksempelvis kan have dekoreret sine lokaler med gamle reklameskilte.