Vinterens hotteste accessories

Når vinterkulden banker på, er der nogle accessories, som altid bliver fundet frem fra gemmerne. Det gælder f.eks. uldhuer, halstørklæder og handsker, der hvert år kommer i diverse nyfortolkninger, men som forbliver evige klassikere, hvad enten du går efter materialer som uld, læder eller det lidt mere luksuriøse kashmir. Nogle af årets mest fremtonende modefarver er camel, bourgognerød og lysegrå.Ét af de materialer, du bør se nærmere på, er pels, der er hottere end nogensinde. Og det er naturligvis helt legalt at gå efter ”fake fur” i denne sammenhæng. På bloggen Fashiongum kan du få et både sjovt og lærerigt indblik i, hvor hotte pelsaccessories er netop nu. Pelsaccessories – både i den klassiske hvide samt i multifarver – går igen overalt i modebilledet, både på smykker, tasker og såmænd også på sko, hvilket bl.a. har været vist hos modehuset Gucci. Også pelsstolaen og pelsponchoen har fået lidt af en genkomst, så har du en gammel model liggende i klædeskabet, så er det tid til at finde den frem.Det gode ved pelsmoden anno 2015/2016 er, at du helt selv bestemmer, hvor langt du vil gå. Måske går du benhårdt efter grønne ørevarmere, pelssko og pelstasker i ét hug, men du kan også frit vælge blot at integrere pelsmoden i små nøgleringsvedhæng på din taske eller måske vælge et lidt subtilt hårbånd med pelsfragmenter. Valget er dit. Men én ting er sikkert: Pels er in!